Antarktis’ historie

I løbet af 200 mio. år har Antarktis skilt sig ud fra den sydlige halvkugles tidligere superkonti­nent, og har bevæget sig gennem flere klimazoner og klima-epoker til sin nuværende placering omkring den geografiske sydpol. Forskere har fundet massevis af forsteninger, som beviser, at Antarktis har haft en varm fortid. For ca. 30 mio. år siden var klimaet fx subtro­pisk. Tidligere har der levet bl.a. dinosaurer, hvor der i dag kun er sne- og isørken.

Gamle polynesiske sagn antyder, at mennesker tidligt besøgte Antarktis. Men der findes ingen beviser, og meget tyder på, at menneskeheden først satte fod på kontinentet i 1821. Pioné­eren var amerikaner og hed John Davis. To år tidligere havde den amerikanske hvalfanger Nathaniel Palmer som den første fået landkending af det kontinent, som bl.a. den britiske opdagelsesrejsende Cook tidligere havde været tæt på at opdage.

Efter pionererne kom de videnskabelige ekspeditioner. Fra midten af 1830'erne begyndte en mere systematisk udforskning, men vi skal helt hen til 1911, før det lykkedes en ekspedition under ledelse af nordmanden Roald Amundsen at trænge ind på det centrale polplateau og helt frem til den geografiske sydpol. Den norske ekspedition vandt kapløbet om at være først på polen. Taberne, briten Robert Scott og hans ekspeditionsmedlemmer, ankom fire uger senere til polen, hvor de så det norske flag vaje. De omkom på vej tilbage fra polen.

I slutningen af 2. verdenskrig imødegik Storbritannien territoriale krav fra Argentina og Chile ved at etablere den første permanente base på kontinentet. Også Frankrig, Norge, Australien og New Zealand har stillet territoriale krav, men en international traktat, Antarktis-traktaten, fastfrøs i 1959 alle territoriale krav. I vinteren 1999 havde 18 lande i alt 43 videnskabelige stationer i drift.